3 smarte gadgets til din bil

Sponsoreret

Er du glad for biler? Er du ligeledes glad for gadgets? Så er du endt det helt rette sted, for her får du nemlig et bud på 3 virkelig smarte gadgets til din bil.

Lommelygte til cigarettænderen

I mange ældre biler er der en cigarettænder, og eftersom der efterhånden kun er ganske få, der ryger indenfor i deres biler, bliver disse i dag brugt til alt muligt andet. For eksempel er der mange, der bruger cigarettænderen til at oplade deres mobiltelefoner igennem, og nu er der altså også blevet opfundet en smart lommelygte, som kan oplades direkte i cigarettænderen.

Det er en fiks, lille sag, som kan blive meget nyttig, hvis man eksempelvis pludselig får motorproblemer og har brug for skarpt og klart lys for at kunne komme videre på sin færden. Generelt er det meget nyttigt at have en lommelygte i bilen, og hvis den sidder i cigarettænderen, ved du altid, hvor den er, og desuden er du sikker på, at den altid er opladt, så du har lys lige ved hånden.

Bakkamera til bakspejlet

Rigtig mange mennesker kan få svedige håndflader, når der skal parkeres på snævre steder, eller man skal snige sig ud imellem to biler, som har parkeret på siderne af ens egen bil. Et middel til at gøre det væsentligt nemmere er et bakkamera. Et sådant er efterhånden stort set standardudstyr i mange nyere biler, og har du en ældre bil, er der altså også håb forude.

Man kan nemlig købe et smart bakkamera, som monteres bagpå bilen og kombineres med en lille modtager, som sættes fast på bakspejlet. På den måde kan man nemt orientere sig bagud både i forhold til parkering, men også i forhold til den generelle trafik. Når først man har vænnet sig til at have et bakkamera, vil man nærmest ikke kunne undvære det igen, og det kommer mere og mere frem i bilverdenen.

Bilkamera

Vi holder os i kameraverdenen lidt endnu, for det kan nemlig også være rigtig smart at investere i et bilkamera til at have siddende i forruden. Med et sådant filmes din færden i trafikken, og det kan være en fordel for eksempel i forbindelse med forsikringssager, eller hvis du er med i eller overværer et færdselsuheld. Det kan også være, din bil bliver påkørt, imens den holder parkeret, og så er det en enorm fordel at have videomateriale, der viser, hvem der har ramt din bil, så du kan få erstatning.

Denne slags bilkameraer er allerede meget udbredt i andre lande såsom USA, og de begynder altså også at gøre deres indtog i Danmark. Vil du være fuldkommen sikker på, at du kan få dækning, hvis din bil bliver påkørt, kan det altså være en idé at investere i et bilkamera, så du har beviser for, hvad der er sket. Optagelserne gemmes på et SD-hukommelseskort, og med sådanne i baghånden er du altså væsentligt bedre stillet i en eventuel forsikringssag, eller hvis du skal bevise din uskyld i forbindelse med et uheld.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk