Dette indhold er sponsoreret
I Danmark bliver det krævet at man har plader på sit køretøj, før det er lovligt at køre rundt på de danske veje. Der findes forskellige typer af nummerplader, som kan påsættes, hvor den type som de fleste nok kender til er de almindelige hvide nummerplader.
En anden type af plade, der findes, som kan sættes på ens køretøj, er den såkaldte papegøjeplade. Papegøjepladen adskiller sig fra den almindelige hvide nummerplade, og du har i denne artikel mulighed for at blive lidt klogere på, hvilke regler for papegøjeplader der gælder.
Formålet med papegøjepladen
Der findes flere forskellige typer af plader at vælge imellem til sit køretøj i Danmark. De hvide plader er de mest almindelige, efterfulgt af de gule plader. Her er papegøjepladerne en version, der kombinerer formålet med den hvide og gule plade.
Kørsel med hvide plader på er tiltænkt privatkørsel, mens kørsel med gule plader benyttes til erhvervskørsel. Papegøjepladen er her en mellem ting. Den er både gul og hvid, hvilket vil sige at den giver mulighed for at kunne anvende et køretøj til både privat- og erhvervsmæssige sammenhænge.
Særlige regler for papegøjepladen
Papegøjepladerne kombinerer de hvide og gule pladers formål, og det medfører også nogle regler, der er særligt gældende for papegøjepladerne udelukkende. For eksempel gælder der nogle andre regler for moms.
Hvis en bil bliver anvendt til en blanding af privat- og erhvervskørsel, så er der mulighed for at trække driftsomkostninger på bilen fra i det samlede regnskab. Driftsomkostninger indbærer ting som brændstof, reperationer og færgebilletter.
En ting man dog skal huske at være opmærksom på er, at køretøjer med papegøjeplader på inddeles i tre kategorier. Det er kategorierne:
- Til og med to tons
- Over to tons til og mod tre tons
- Tre tons og til og med fire tons
Her skal man være opmærksom på, at nogle af reglerne muligvis kun er gældende, hvis køretøjet placerer sig indenfor én af de bestemte kategorier. Ovenstående regel i forhold til driftsomkostninger gør sig eksempelvis kun gældende for køretøjer, der befinder sig i første kategori.
Biler med papegøjeplader og SKAT
Når det kommer til beskatning af en bil, så gælder der også nogle lidt anderledes regler, hvis køretøjet anvender papegøjeplader. I forbindelse med papegøjepladerne, så er de eneste omkostninger i forbindelse med SKAT, der skal betales til, de omkostninger, som relaterer sig til den erhvervsmæssige del af køretøjet.
Det betyder også at det er nødvendigt at føre et kørselsregnskab, hvis bilen har papegøjeplader på. Det er nemlig nødvendigt at man kan skelne mellem kørsel, der sker i forbindelse med private ærinder og kørsel i forbindelse med det erhvervsmæssige.
Særlige regler for medarbejdere
Når en medarbejder i en virksomhed anvender et køretøj med papegøjeplader på til privat brug, så er der forskellige regler man skal være opmærksom på. Hvis en medarbejder benytter sig af bilen i det private, så skal der eksempelvis betales mere i SKAT. Der bliver betalt SKAT af fri bil, selvom der anvendes papegøjeplader, fordi at det pågældende køretøj står til rådighed til privat brug, til trods for at det stadig er en firmabil, der også skal bruges til erhvervsmæssig kørsel.
Den skattemæssige værdi skal beregnes, og her er det et krav at bilens værdi minimum skal blive anslået til 160.000 kroner. På den måde betyder det at den medarbejder, som anvender bilen i det private, har et minimumsbeløb på 40.000 om året, der skal betales i SKAT for fri bil.
Udover det beløb, som man skal betale af i SKAT, så er der også flere afgifter og tillæg, som man skal huske at have med sig i baghovedet, når man kører rundt i en bil med papegøjeplader på. Der bliver blandt andet lagt et miljøtillæg på, som skal betales. Miljøtillægget består af et beløb, der svarer til den årlige ejerafgift plus 50%.