Barn i bilen: sådan sørger du for, at sikkerheden er i orden

Barn i bilen: sådan sørger du for, at sikkerheden er i orden

Før eller siden vil de fleste forældre placere deres lille guldklump i bilen, og så er det naturligvis vigtigt at sikkerheden er i orden. Derfor skal baby placeres i den rigtige stol og spændes forsvarligt fast. Både for babys egen sikkerhed og fordi det kan koste dig en betydelig bådestraf og et klip i kørekortet, hvis et barn under 15 år ikke er spændt fast.

Find den rigtige autostol

For at sikre den størst mulige sikkerhed for dit barn, bør du gøre dig umage med udvælgelsen af den rigtige autostol. Inden du køber en autostol anbefales det, at du tester den i bilen med baby. På den måde er du sikker på, at stolen både passer til dit barn og i bilen. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, at:

  • Barnet ikke vejer for meget i forhold til stolens vægtgrænse
  • Selen skal side korrekt og behageligt på din baby
  • Autostolen kan monteres korrekt i bilen
  • Barnet sidder behageligt

Er autostolen godkendt?

Derudover det også vigtigt at autostolen er godkendt til brug herhjemme. Du tjekker ved at kigge efter E-mærket og den medfølgende talrække ved mærket. Starter det med enten 03 eller 04, kan du roligt bruge stolen.

Fremgår ordet ”I-Size” kan du også trygt tage stolen i brug, det er nemlig en gældende godkendelse for stole med Isofix.

Sørg desuden for, at du har læst brugsanvisningen, så du sikrer dig at stolen er monteret korrekt. Selv den bedste og sikreste autostol vil komme til kort, hvis monteringen ikke er gjort rigtigt – så gør dig særligt umage her. Har stolen Isofix er risikoen for, at du fejlmonterer mindre, hvorfor det i øjeblikket er det mest udbredte og benyttede system.

Find en bagudvendt autostol

Indtil barnet er omkring 4 år er det sikrest at benytte en bagudvendt autostol. Når barnet har ryggen mod kørselsretningen bliver risikoen for skader på nakke og hals mindre ved et eventuelt frontalt sammenstød. Den bagudvendte autostol kræver dog lidt mere plads i bilen end ellers og det kan i de mindste biler nogen gange være en udfordring – så sørg for at teste stolen inden du køber.

Det er desuden heller ikke altid at dit barn synes det er vildt spændende at sidde og glo ind i bagsædet, så du kan risikere lidt ekstra brok fra den lille i ny og næ. Barnets sikkerhed kommer naturligvis først, så man må forældre bare bide eventuel utilfredshed fra den lille i sig. Sørg for at pakke yndlings legetøjet med i jeres pusletaske så baby kan distraheres hvis det bliver sur.

Ryggen tager ikke skade af autostolen

Særligt når baby er spæd er der en misforståelse om, at autostolen kan gøre skade på babys ryg – men ved almindeligt og fornuftigt brug, så er der ingen risiko for rygproblemer hos guldklumpen. Det vigtigste er dog igen, at stolen passer til barnets størrelse, vægt og alder.

Ved længere køreture kan det være en fordel at tage mindre pauser undervejs, så baby kan komme lidt op af stolen og få bevæget kroppen. På den måde mindsker du risikoen for en sur baby, og sørger samtidig for, at transporten bliver behagelig for dit barn. Helt små børn kan have svært ved selv at justere på siddestillingen, så hjælp dem gerne en gang imellem undervejs på køreturen.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk