Den nye E10-benzin – Det bæredytige valg

Sponsoreret

I 2020 begyndte man at kunne se en ny type benzin hos tankstationerne. Den nye type kaldes E10, og den er en del af EU’s indsats for at skabe et bedre miljø og grønnere biler. 

Den markante forskel på denne nye benzin og de ‘gamle’ typer skal findes i oktan i benzinen. I oktan 95-benzinen tilføjer man nu 10% af det mere bæredygtige bioethanol, og på denne måde formindskes mængden af CO2-udledning. Faktisk er det estimeret, at CO2-udledningen vil falde med hele 200.000 tons årligt i hele Europa.   

I Danmark var E10 pumperne at finde på alle tankstationer fra 1. januar 2020. 

Hvad er oktan?

Der er kommet bioethanol i benzinens oktan, men hvad er oktan egentlig? På tankstationerne har du måske set det i forbindelse med tallene 95, 100 og måske også 92 engang. Her vil vi gå i dybden med, hvad de tal betyder for dig, når du fylder benzin på din bil. 

Helt forsimplet er oktantallet en indikation på benzinens evne til ikke at selvantænde. Benzinens evne til dette bestemmes baseret på forholdet mellem to kulbrinter i benzinen. Disse to kulbrinter er iso-oktan, som er modstandsdygtigt, og n-heptan, som ikke er særligt modstandsdygtig.

Tallene 95 og 100 er et udtryk for, hvor mange procent iso-oktan der er i benzinen kontra n-heptan. Oktan 100-benzinen indeholder altså udelukkende iso-oktan, og oktan 95-benzinen indeholder 95 procent iso-oktan og 5 procent n-heptan. 

Hvordan skal du forholde dig til oktan?

Som privatperson betyder oktantallet i det store hele ikke ret meget for dig. Nyere biler kan køre både på E5- og E10-benzin. Alle biler efter 2011 er også lavet til at køre på benzin, hvor der er blandet bioethanol i.

Hvis du er i tvivl om, hvordan lige netop din bil kører på de forskellige typer, kan du oftest finde svaret i instruktionsbogen, der fulgte med din bil. Derudover kan en hurtig google-søgning også tit give afklaring.  

Oktantallets betydning for din bil

Selvom oktantallet ikke har den store betydning for dig som privatperson, har det alligevel en lille betydning for din bil. Oktantallet har den betydning, at jo højere tallet er, jo mere energieffektiv er benzinen. Du får altså flere kræfter for pengene, hvis du vælger oktan 100-benzinen frem for oktan 95-benzinen. Dog er det kun i biler med særdeles mange hestekræfter, at der kan mærkes en større forskel.

Du vil dog måske opdage, at du kan trække lidt flere kilometer pr liter ud af din familiebil, hvis du vælger pumpen med oktan 100-benzinen. På den måde kan du potentielt spare lidt penge, selvom oktan 100-benzinen koster omkring en krone mere for literen sammenlignet med oktan 95-benzinen. 

En test, der blev udført, viste, at en almindelig familiebil som KIA Ceed havde gavn af det højere oktantal i oktan 100-benzinen, når man så på hestekræfterne. Under testen ydede bilen helt op til 155,2 hestekræfter – altså 15,2 mere end hvad der blev lovet fra fabrikken. 

Der kan altså være store fordele ved at vælge benzinen med det høje oktantal. 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk