Derfor bliver du søvnig af at køre bil

Sponsoreret

Du kender det sikkert godt – du er fyldt med energi, der er ingen træthed at spore hos dig. Du er flyvende og oser af overskud. Satte man dig på en cykel, kunne du snildt tage et par gange rundt om jorden langs ækvator – no problem!

Men så sætter du dig til rette i bilsædet, drejer nøglen, sætter bilen i gear og kører afsted. Det går fint til at starte med, men pludselig mærker du noget, som du bestemt ikke havde regnet med at opleve på sådan en overskudsdag som i dag. Træthed.

Hvad skyldes trætheden bag rattet?

Det er ikke unormalt, at trætheden melder sig, hvis man kører i bil tilpas længe. Forklaringen skal dog imidlertid ikke findes i, at det kan være trivielt at trille afsted med 110 km/t på motorvejen, men i stedet ved de små vibrationer som man oplever, når man kører bil.

Dem, der har børn, kan formentlig også nikke genkendende til at få remedier er lige så effektive, når det kommer til at lulle baby i søvn, som en tur på bagsædet af bilen.

At det er vibrationerne, der er synderne, har australske forskere fundet ud af i en undersøgelse:

”Vores undersøgelse viser, at stabile vibrationer ved lave frekvenser – den slags, vi oplever, når vi kører i bil og lastbil – gradvist øger søvnigheden, selv blandt folk, der er veludhvilede og sunde,” siger professor fra RMIT University Stephen Robinson i en pressemeddelelse.

Allerede efter 15 minutter med vibrationer fra bilen begynder døsigheden at gøre sit indtog. Efter en halv time har vibrationerne en markant indflydelse på opmærksomheden og koncentrationen.

Vibrationer har altså en afslappende effekt på os mennesker, og eftersom en bil praktisk talt er én stor vibrator, når den er tændt, findes der altså dårligt et mere søvndyssende middel end 30 minutter på landevejene.

Uheldigvis viser tal fra Havarikommissionen, at mindst 8% af alvorlige trafikulykker skyldes træthed, eller at chaufføren falder i søvn under kørsel.

Nu er det måske fristende at droppe den varme mælk, at tælle får, og hvad der ellers findes af genveje til drømmeland, men vores erfaring er desværre, at de fleste former for søvnighed forsvinder, så snart håndbremsen er trukket, og man har rejst sig fra det behagelige sæde i bilen. Desværre.

Sjældent sundt for kroppen at sove i en bil

Selvom trætheden næsten altid rammer, når man ruller henad landevejene, anbefaler vi ikke ligefrem, at man giver efter og lader trætheden overmande en. Slet ikke hvis man sidder bag rattet, men heller ikke hvis man bare sidder på passager- eller bagsædet.

Man fortryder det nemlig næsten altid, hvis man tager en lur i bilen. Det er meget få biler, der er bygget på en måde, så det er muligt at indtage en ergonomisk stilling, når man tager en lille lur. Man kommer næsten altid til at sidde i en positur, hvor man spænder ekstremt meget i nakken, og derfor kan en lur i bilen bevirke, at man vågner med smerter i ryggen og nakken.

Hvis din bedre halvdel jævnligt falder i og sidder med åben mund og bobler på passagersiden, er den perfekte gave til din kæreste en omgang massage senere på dagen. Du kan nemlig vide dig ganske sikker på, at hun/han vågner med smerter i nakken.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk