Brugtbilhandler er en type handel, som ofte sker, og det lyder måske meget simpelt, når der skal forhandles biler mellem to parter. Men i virkeligheden er det ikke altid så simpelt, i så fald er der nogle aspekter i en brugtbilhandel, som kræver mere opmærksomhed end andre. Står du overfor en kommende brugtbilhandel, så kan du med fordel læse med her, hvor du vil modtage en række råd til, hvordan du kommer bedst muligt igennem en brugtbilhandel. Dette gælder både, hvis du er køber eller sælger.
Står du og skal sælge en bil, kan du blive meget klogere på det hos Bilhandel.
Opmærksomhed er vigtigt – Både for køber og sælger
Når du står i en brugtbilhandel, er det meget vigtigt, at du forholder dig opmærksom og kritisk, hvilket gælder for både køber og sælger. Står du som køber i en brugtbilhandel, er det vigtigt, da du kan risikere at blive snydt eller sætte dig selv i en dårlig situation, hvis ikke du har været opmærksom undervejs i processen. Her er det blandt andet yderst essentielt, at du er meget opmærksom på bilens slutseddel, da det kan ende i en rigtig frustrerende situation, hvis ikke du har styr på, hvad der står på bilens slutseddel, inden du skriver den under. I værste tilfælde kan du da ende med, at du står i en situation, hvor du skal betale mange penge for at få repareret en skade, som egentlig stod på slutsedlen, men som du ikke har set. Derudover skal du som køber også forholde dig kritisk lige fra start. Ser du eksempelvis et tilbud, hvor prisen måske virker til at være lidt for god til at være sand, så skal du måske lige tænke situationen igennem en ekstra gang. Gør du ikke det, kan du ende med at sætte dig selv i en situation, som du i virkeligheden godt kunne være foruden med lidt sund fornuft.
Også som sælger er det vigtigt, at du er opmærksom samt kritisk. Generelt i en brugtbilhandel, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvem du handler med. Dette gælder uanset, om du er køber eller sælger. Virker den modsatte part og hele situationen lidt mystisk, skal du måske lige stoppe op og tænke det igennem. Når det så er sagt, er gensidig tillid mellem de involverede parter selvfølgelig nøglen til, at en sådan handel kan ende vellykket. Det handler derfor om, at du finder en gylden mellemvej mellem at forholde dig kritisk og samtidig stole på den modsatte part.
Til køber: Skal jeg købe en ny eller brugt bil?
Skal du overhovedet købe en brugt bil, eller skal du bare købe en ny bil? Her er tale om et spørgsmål, som er meget besværligt at svare på, hvis man skal komme med et entydigt svar. Når du skal finde frem til, om du skal købe en bil fra ny eller brugt, findes der da visse retningslinjer, som du med fordel kan følge.
Først og fremmest skal du overveje det faktum, at en brugt bil typisk har en lavere salgspris end en ny bil. Det vil altså sige, at du typisk kan få den samme model til væsentlig billigere penge, end du kan få en ny bil. Dette gælder selvfølgelig, hvis du kan leve med, at din bil er brugt og et par år gamle. Derudover vil en brugt bil ikke miste nær så megen årlig værdi, som en ny bil gør det. Typisk siger man nemlig, at en bil mister mellem 15-20 % af dens værdi om året. Dette betyder altså, at en brugt bil ikke vil miste så meget værdi som en ny bil, fordi prisen på en brugt bil er billigere.
Dertil skal du overveje bilens formål, når du skal finde ud af, om du skal købe en ny eller brugt bil. Det kan eksempelvis være, at du er på jagt efter en bil, som skal tjene et kortvarigt formål og bare skal kunne køre et par gange i ugen. I dette tilfælde, vil du formentligt typisk blive anbefalet at købe en brugt bil. Omvendt kan det også være, at du er på jagt efter en bil, som skal tjene et mangeårigt formål, hvor det er tiltænkt, at bilen skal køre mange kilometer. Her kan det måske bedre betale sig med en ny bil.