Familiebiler – Hvad er vigtigt i din familiebil?

Er du nybagt familie far eller mor, og er på udkig efter en bil, som kan rumme hele familien, så vil der selvfølgelig være nogle faktorer, som du måske bør være lidt ekstra opmærksom på, når du skal vælge familiens nye bil.

Det er nemlig ikke alle biler, der er lige velegnet til, at rumme evt. små børn, eller unge teenagere. Det er heller ikke sikkert, at alle medlemmer i familien, specielt den yngre generation i familien, deler den samme respekt og entusiasme for din bil, som du muligvis selv gør.

Derfor vil der selvfølgelig være nogle forskellige faktorer, som du måske med fordel bør være opmærksom på, når du skal investere i en ny bil, til mere familievenligt brug.

Rummelighed.

For det første, skal der selvfølgelig være plads nok til, at hele familien kan være i bilen, på samme tid. Dette behøver selvfølgelig ikke være et lige stort problem for alle, men har man f.eks. i forvejen 1 barn, og har et par tvillinger i vente, bør man selvfølgelig være opmærksom på, at alle 3 unger kan være i bilen, på samme tid.

Har man derimod ingen børn, og blot har den første i vente, vil dette selvfølgelig ikke være det helt store problem endnu, og man har derfor ikke brug for en bil, med synderlig meget plads.

Sikkerhed.

Muligvis den vigtigste faktor, når man skal have hele familien med i bilen, er selvfølgelig, hvorvidt bilen har de rigtige sikkerheds egenskaber. Hvis man nu, gud forbyde det, skulle være så uheldig, at komme galt afsted i trafikken, vil man selvfølgelig gerne have, at ens familie, er i så sikre hænder, som overhovedet muligt.

Det er derfor mindre vigtigt, hvorvidt man har plads til, at have en stempelkande kaffe eller to med i bilen, men mere vigtigt, at bilen er udstyret med elementer som airbags, funktionelle sikkerhedsseler, nakkestøtte der kan justeres efter højde, og udstyr i nødstilfælde, som f.eks. pulverslukker, advarselstrekant, refleksveste osv.

Ønsker man lidt mere teknisk sikkerhedsudstyr end “bare dette”, kan man f.eks. lede efter biler, der er udstyret med automatisk nødbremsesystem. På den måde, kan bilen selv bremse op, hvis man et kort sekund skulle miste overblikket.

Sikkerhed er en af de faktorer, som man aldrig bør gå på kompromit med, når man skal investere i en ny bil. Der sker rigtig mange uheld i trafikken hver dag, og mange af dem kan være meet uforudsigelige. Det ville derfor være rigtig ærgerligt, at have sparet på sikkerheden, hvis uheldet skulle være ude.

Antal kilometer den kan dække, på en liter.

En anden faktor, som kan være meget fordelagtig ved en familiebil er, hvor langt den kan køre, på en liter benzin. Både er dette rigtig vigtigt for miljøet, men der kan altså også være en del penge at spare, hvis bilen kan køre lidt ekstra kilometer på literen.

Udover at man muligvis tager bilen, når man skal på arbejde, kan det også være, at ens børn får hobbyer eller interesser, som kræver, at de skal køres til f.eks. fodbold, håndbold, eller ridning. Det kan også være de finder sig nogle venner, som måske ikke lige er bosat i nabolaget. Dette kan hurtigt tage et par ekstra køreture om ugen, og har man derfor en bil, som kan dække flere kilometer på literen end normalt, kan der altså være en del penge at spare, på længere sigt.

Bilens indvendige design.

Vi frygter det allesammen. Man har lige købt en sprit ny bil, og så snart ungerne sætter sig ind i bilen, bliver der spildt på sæderne, fedtede fingre over alt osv. Derfor vil det også være fordelagtigt, at anskaffe sig en bil, der kan tage lidt ekstra slid, og er en smule mindre besværlig, at gøre ren indvendigt.

Hvis man investerer i en bil, som kan have tre børn på bagsædet, og samtidig ikke er designet til, at kunne tage imod ret meget slid, kunne man godt forstille sig, at der ikke vil gå lang tid, før bilen ligner en slagmark indvendigt.

Der er derfor en del forskellige faktorer, som man måske bør tage forbehold til, hvis man er på udkig efter en familiebil.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk