Hvad gør du, hvis du får et stenslag i forruden?

Sponsoreret

De fleste har prøvet det – du kommer kørende og pludselig lyder der en høj, skarp lyd fra forruden, og så har du fået et stenslag. Men hvad gør du så? Vi guider dig lige fra det sker, til du kan få lavet et stenslag eller måske endda skal have skiftet forruden, hvis du er rigtig uheldig.

Vinteren er højtid for stenslag – men det kan ske hele året

Der er generelt større risiko for, at du får et stenslag i forruden i vinterhalvåret. Vinterglatte veje og vinterdæk øger nemlig risikoen. Men det kan lige så vel ske i sommerhalvåret, hvor du fx kører bagved en lastbil eller en anden vogn med lad eller trailer uden overdækning, hvor der så flyver sten eller grus af.

Du kan også være uheldig, hvis du kører ved et vejarbejde, da der kan ligge mere grus på vejen, som andre så får hvirvlet op.

Det er altså svært helt at undgå stenslag, men ved fx at holde god afstand til forankørende lastbiler og biler med trailere osv. Derudover kan du forsøge at undgå veje med vejarbejde, men det kan jo selvsagt være lidt svært altid at gøre.

Uheldet er ude – hvad gør du så?

Først og fremmest er det vigtigt at få afdækket stenslaget, så hurtigt som muligt, efter det er sket. Det er vigtigt, fordi der ellers kan komme fugt, vand og skidt ind i de små revner, og det gør det sværere efterfølgende at lave en pæn reparation.

Nogle værksteder eller autoglas-firmaer giver deres kunder sådan nogle små, runde klistermærker, de kan sætte på, men hvis du ikke ligger inde med sådan en, er en almindelig, bred, gennemsigtig tape en god erstatning. Det skal ikke være fx malertape, da du så forringer udsynet i forruden yderligere.

Kan skaden repareres, eller kræver det ny forrude?

Rigtig tit kan et stenslag heldigvis repareres, hvis du sørger for at få det afdækket, når skaden sker og derefter får det relativt hurtigt lavet. Det er en relativt lille udskrivning og klart værd at se på straks. Hvis du lader et stenslag være, kan det nemlig være, at revnen ”løber”, så det bliver til en reel revne i forruden, og så skal du have skiftet hele forruden – til en helt anden pris.

Som tommelfingerregel kan et stenslag repareres, når det er op til 2 cm, og så skal det være mindst 5 cm fra kanten af forruden.

Hvis der kommer en større revne, er det meget vigtigt, at du får ruden skiftet hurtigt, da ruden er en vigtig del af bilens sikkerhed og en del af den bærende evne i bilen.

Hvornår betaler forsikringen?

Et stenslag betales tit af forsikringen, hvis du har kaskoforsikring og glasskadedækning. Hvis din bil står til at skulle have en helt ny forrude, så vil du som regel skulle betale en selvrisiko. Denne er som regel mindre end prisen på en ny forrude dog.

Du skal selvfølgelig tjekke op med lige præcist dine forsikringsbetingelser, men ofte skader en enkelt glasskade ikke din anciennitet som elitebilist. Men husk at tjekke, om dine forsikringsbetingelser fx har et max på ét stenslag på 12 måneder eller lignende – ellers kan du risikere din status som elitebilist. Måske kan det i det tilfælde betale sig selv at betale for at få stenslaget fikset, hvis det ellers betyder en stigning i din forsikringspræmie.

Hos Autobutler kan du finde det værksted der passer dine behov bedst.

Stenslag og syn

Som beskrevet ovenfor, så er det muligt at køre rundt med et stenslag noget tid, hvis det er blevet beskyttet af et klistermærke eller tape. Men hvis du står over for at skulle have din bil til syn, skal du tjekke lidt mere nøje, hvor stenslaget sidder. Der er nemlig helt præcise regler for, hvor stort det må være i forhold til hvor på ruden, det er placeret. Den mindste grænse er lige foran rattet, hvor stenslag eller revne ikke må være større end 3 mm. I andre felter er grænserne større; helt op til 15 cm for revner og 3 cm for stenslag i yderfelterne. Du risikerer at dumpe, hvis dit stenslag fx lige når at løbe, inden du skal til syn.

Spar tusindvis af kroner, når forruden skal skiftes

Hvis du ikke har glasskade inkluderet i din bilforsikring, så må du desværre nok selv punge ud for at få lavet stenslaget eller for en helt ny forrude. En stenslag kan mange steder blive repareret for omkring eller lige under de 300 kroner. Når det drejer sig om en helt ny forrude, kan det virkelig betale sig at indhente nogle forskellige tilbud, da der kan være flere tusinde kroners forskel på prisen fra forskellige værksteder.

Det er svært at sige præcist, hvad det koster at få udskiftet en forrude. For det første afhænger det af din bilmodel, og for det andet afhænger det af, om forruden har udstyr som regnsensor, toning, varme og om den er støjdæmpende.

Jo mere ”ekstraudstyr” din forrude har, jo dyrere vil den som regel være, og tilsvarende jo flere penge til der potentielt set være at spare ved at sammenligne tilbud flere steder fra. Det varierer helt fra 2.000-6.000 kroner afhængig af udstyr og selvfølgelig afhængig af de forskellige tilbud.

Her kan du selv indhente tilbud på udskiftning af din forrude, sammenligne dem og se, hvor meget du kan spare via autobutler.dk.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk