Kend bremserne i din bil

Sponsoreret

Én af de vigtigste funktioner i din bil er bremserne. Hvis de svigter eller ikke bliver vedligeholdt, kan det have fatale konsekvenser. Vi tager det som en selvfølge, at de biler, vi kører i, lever op til kravene, men kender du kravene? Ved du hvilke bremser, der skal være i din bil, og hvilke funktioner de har? Her vil vi gøre dig lidt klogere på nødbremsen, driftsbremsen, parkeringsbremsen, bremseforstærkere og ABS-bremser. Du kan læse mere om særligt ABS-bremser her: https://www.tjekbil.dk/alt-om-bilen/udstyr/abs-bremser/

Det skal du vide om driftsbremsen

Driftsbremsen kender du måske bedre som fodbremsen. Det er den, du styrer med din højre fod i dit køretøj. Det er et krav til driftsbremsen, at den skal virke på alle bilens fire hjul, og at den hurtigt og naturligvis sikkert skal kunne stoppe bilen uanset hastighed. Det officielle krav er, at driftsbremsen skal kunne standse bilen på maksimalt 6 meter ved en hastighed på 30 km/t på en lige, tør og plan vej. 

Du har måske lagt mærke til, at din bremsepedal på overfladen er dækket med en rillet gummibelægning. Dette er endnu et krav til bremsen, for at sikre at chaufførens fod ikke flytter sig uhensigtsmæssigt. 

Hvis du vil være sikker på, at din fodbremse fungerer optimalt, kan du tjekke den på flere måder. Du kan eksempelvis forsøge at træde bremsepedalen helt i bund. Kan du det, er der noget galt med bremsen. Du kan også forsøge at træde på pedalen med et kontinuerligt tryk. Synker den, når du gør dette, er det også et tegn på, at du bør få tjekket dine bremser. 

Driftsbremsen er hydraulisk i modsætning til parkeringsbremsen, som er mekanisk. Det betyder, at den virker med væske, og derfor er det vigtigt at tjekke din bremsevæske en gang imellem. Når du tjekker din bremsevæske, skal den stå et sted mellem minimum og maksimum på beholderen.   

Nødbremsen er dit sikkerhedsnet

Hvis din driftsbremse en dag står af, skal du prise dig lykkelig for nødbremsen. Driftsbremsen og nødbremsen er nemlig et 2-kreds bremsesystem, og hvis den ene kreds går i stykker, tager den anden over. I nogle tilfælde er nødbremsen og parkeringsbremsen den samme bremse. 

Kravene til nødbremsen er, at den skal kunne standse bilen på maksimalt 12 meter ved en hastighed på 30 km/t. Ligesom driftsbremsen skal nødbremsen også hurtigt og sikkert kunne standse bilen, dog er der kun krav om, at nødbremsen virker på to af hjulene.

Parkeringsbremsen sikrer, at din bil bliver, hvor den skal

Parkeringsbremsen kender du også som håndbremsen. Den er typisk placeret mellem forsæderne i bilen, og i nogle nyere biler er det blot en knap på instrumentbrættet.

Det er et krav til denne bremsetype, at den er uafhængig af driftsbremsen i bilen. Derudover skal den være mekanisk. Nogle fungerer eksempelvis via kabeltræk. Denne bremse skal kunne sørge for, at bilen ikke triller, hvis den er parkeret på en hældning. Faktisk skal bremserne kunne holde bilen standset på en hældning helt op til 18% og fungere på to hjul på samme aksel.  

Øget sikkerhed med ABS-bremser

ABS-systemet er forkortelsen af “Anti-lock braking system”. Det er en ekstra sikkerhedsforanstaltning, der træder i kraft, når bilen bremser hårdt op. Den forhindrer nemlig, at hjulene bliver blokeret. Helt konkret reducerer de bremsetrykket, for at styre hjulene, der blokerer på vejen. På den måde kan dækkene igen finde greb på underlaget, og du kan altså styre bilen sikkert, samtidig med at du bremser ned. 

Når du har en bil med ABS-bremser, er det vigtigt, at du tjekker, at ABS-lampen på instrumentbrættet i bilen er slukket, før du kører. Hvis den ikke slukker af sig selv, kort tid efter du har tændt bilen, kan det betyde, at der er fejl på bremserne, og det er altså ikke sikkert at køre. 

Bremseforstærkeren letter bremsningen

En bremseforstærkers funktion ligger lidt i navnet. Den gør det betydeligt lettere for dig at bremse ved ganske enkelt at øge trykket på bremsepedalen. Hvis du vil tjekke, at din bremseforstærker virker, som den skal, kan den kontrolleres ved, at man, mens bilens motor er slukket, træder gentagne gange på pedalen, til den bliver hård. Dette gøres for at fjerne vakuum fra beholderen. Når du har gjort dette, træder du igen pedalen ned og holder den nede, mens motoren startes. Her skal bremsepedalen synke en smule, så ved du, at den virker.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk