Når det der sker, er det, der ikke må ske. Du er taget på køreferie i udlandet, og bilen bryder pludselig sammen. Du kan måske ikke sproget, og du er måske havnet midt ude i ingenting. Det kan være en skræmmende og meget frustrerende situation, hvis man ikke ved, hvad man kan stille op. En god start er vejhjælp. Dog er almindelig vejhjælp sjældent helt nok, når du befinder dig uden for den danske grænse. Derfor er det vigtigt, at du ved lidt mere end bare det gængse om autohjælp, hvis du bevæger dig ud i Europa i dit køretøj. Vi har her forsøgt at gennemskueliggøre autohjælp i udlandet en smule. Du kan også læse alt om autohjælp her: https://www.tjekbil.dk/vejhjaelp
Har du fået rødt kort?
Nu bliver du måske en smule forvirret. Rødt kort? Som i fodbold? Nej dog ikke. Rødt kort er et kort, der gør dig berettiget til at få vejhjælp i Europa. Med det røde kort kan du være sikker på, at du altid får den hjælp, du har brug for, selvom du befinder dig uden for Danmarks grænser. Men hvordan får man så fat i sådan et rødt kort? For det lyder da meget praktisk. Det er faktisk slet ikke så svært. Det kræver nemlig blot, at du har en kaskoforsikring. Danske kaskoforsikringer er nemlig medlem af rødt-kort-ordningen, som berettiger dig til vejhjælp i hele Europa.
Men skal du så altid huske at have det røde kort med dig, når du kører ud af landet? Nej, du er noteret i et register som værende ejer af et rødt kort, og derfor skal potentielle vejhjælpsydere blot slå dig op i dette register for at vide, at du er berettiget til vejhjælp. Det eneste du skal huske er at medbringe nummeret til SOS’ internationale alarmcentral, så du ved, hvilket nummer du skal ringe til, når uheldet er ude.
Med det røde kort får du dækket en lang række forskellige ydelser og services, som du kunne få brug for, hvis uheldet skulle ske i udlandet. Du får eksempelvis dækket: bugsering, vejhjælp på skadestedet, udlejningsbil, hvis din egen ikke kan køre videre, hjemrejse, transport af dit køretøj, hotel og nødvendig lokal transport. Alt dette sikrer, at du er rigtig fint stillet, hvis din bil skulle bryde ned i udlandet.
Det rigtige forsikringsselskab
Hvis du ikke allerede har en kaskoforsikring, er det altid oplagt at tilkøbe den ved det forsikringsselskab, hvor du i forvejen har din bilforsikring. Det kan dog være en oplagt mulighed for dig til også at overveje, hvorvidt den vejhjælpspakke, som du har nu, er den rigtige til dine behov. De mest populære udbydere af vejhjælp i Danmark er: Falck Vejhjælp, SOS Dansk Autohjælp og FDM Vejhjælp. Men du behøver ikke købe din vejhjælp hos en af disse.
På det danske marked er der rigtig mange udbydere af vejhjælp, hvilket også betyder, at du har bred mulighed for at finde den, som passer bedst til dine behov. Langt de fleste forsikringsselskaber tilbyder også vejhjælp som en udvidelse til din bilforsikring ligesom de også tilbyder kaskoforsikring.
Uanset hvilket selskab der leverer din vejhjælp, skal du dog være opmærksom på, hvornår du skal bruge det røde kort. Bestil det hos dit selskab i god tid, så du er sikker på at have det, når din rejse starter. Alternativt kan du hente det på SOS Internationals hjemmeside og få det med det samme.
Hvorfor er det vigtigt med autohjælp?
Uanset om det gælder autohjælp herhjemme eller i udlandet, så er der mange gode grunde til, hvorfor du bør investere i denne ekstra sikkerhed. Udover det faktum at det er super rart at få hurtig hjælp, når man pludselig står med en bil, der ikke kan køre, så er der også mange andre fordele at hente ved vejhjælp.
Den største fordel er trygheden. Hvis du bare i den mindste grad er den bekymrede type, så er vejhjælp en fantastisk hjælp. Du behøver nemlig ikke være bange for, at bilen pludselig bryder sammen, fordi du ved på forhånd, at I kan få hjælp, samt hvor I kan hente den. Dette kan lette presset for mange på en bilferie i udlandet, hvor der i forvejen er enormt mange ting at tage højde for.
Der er naturligvis også en økonomisk fordel ved vejhjælp. Det er nemlig altid nemmere at kalkulere med en fast månedlig betaling, end det er pludselig at stå med en kæmpe værkstedsregning, som man ikke lige havde budgetteret med. Så selvom det kan føles fjollet at betale til vejhjælp, hvis du aldrig har oplevet, at din bil er brudt sammen, så vil du takke dig selv for det, den dag det faktisk sker – især hvis det er i udlandet.