Sådan omregistrerer du din bil

Sponsoreret

Når du køber eller sælger en ny bil, er ejerskiftet ikke officielt, selvom i har underskrevet slutsedlen og nøgler er afleveret. Overdragelse er nemlig først officiel, når bilen er omregistreret hos SKAT, hvilket skal ske senest tre uger efter salget. Det er den nye ejer, der står til ansvar for at omregistreringen sker, men det er som regel en god idé, at både sælger og køber foretager ejerskiftet sammen, da det kan komme til at koste sælger dyrt, hvis det ikke sker rettidigt. I det følgende kan du læse mere om de tre måder, du kan omregistrere en bil på, og hvad du i øvrigt skal være opmærksom på, når der foretages ejerskifte. Vil du have yderligere information, kan du læse mere på https://nembilhandel.dk/omregistrering-af-bil – her kan du også få hjælp til andre aspekter af et privat bilsalg eller køb. 

Den nemme løsning: Online omregistrering i motorregistret

Den nemmeste løsning, og den som de fleste benytter sig af, er at foretage omregistreringen online. På den måde kan det hele klares hjemmefra, og det tager ikke lang tid. Den online omregistrering kræver, at du har dit NemID klar samt bilens registreringsattest. Herefter skal du blot gå til SKATs hjemmeside, logge ind, vælge “motorregister” og følge de forskellige trin. Udover at være den nemmeste løsning, er dette også den billigste måde at gøre det på. Det koster 340 kroner, hvilket er en smule mindre, end når du gør det hos enten en nummerpladeoperatør eller hos et af SKATs motorcentre. Derudover er det langt nemmere at klare omregistrerings i forbindelse med selve salget, når det kan gøres direkte fra en computer. Vær dog opmærksom på, at du ikke kan få pengene refunderet, når du først har foretaget omregistreringen – sørg derfor for ikke at lave fejl. 

Gør det hos en nummerpladeoperatør eller SKATs motorcenter

Foretrækker du at klare omregistreringen personligt, kan du som køber også tage til enten en nummerpladeoperatør eller et af SKATs motorcentre. Vær opmærksom på, at SKAT ikke har mange af disse centre tilbage, og de i dag kun findes i Aalborg, Aarhus, Høje-Taastrup og Odense. Nummerpladeoperatører findes der dog en del af, og det kan både klares hos en synshal eller en bilforhandler. Når du foretager omregistreringen personligt, er det vigtigt, du medbringer billed ID, registreringsattesten og dokumentation for at sælger har en ansvarsforsikring til bilen. Det koster 380 kroner plus 100 kroner i ekspeditionsgebyr at få omregistreret bilen hos en af SKATs motorcenter, mens en nummerpladeoperatør ligeledes tager 380 kroner plus gebyrer, der kan veksle i størrelse. 

Regler i forhold til syn før omregistrering

Det er vigtigt at være opmærksom på, om bilen behøver et syn, før du kan omregistrere den. Der gælder de regler, at hvis bilen enten ikke er blevet godkendt til seneste syn, eller ikke har været til syn løbende, skal den synes, før du kan omregistrere den. Dette er også tilfældet, hvis bilen har været registreret uden for Danmark, eller har været afmeldt i et år eller længere. 

Det skal du være opmærksom som sælger 

Selvom det er køber, der har ansvar for omregistreringen, kan du som sælger komme til at betale dyrt, hvis ejerskiftet ikke er registreret inden for tre uger efter salget. Er det tilfældet, er det nemlig dig, der skal betale vægt og ejerafgift på bilen og ikke den nye ejer. Derfor er det vigtigt, at du tjekker, om sælger har fået omregistreret bilen, hvis ikke i har gjort det sammen. Det kan du gøre ved at logge ind med dit NemID på SKATs hjemmeside og gå til Motor og Motorregister. Klik på administration og gå herefter til vis borger/virksomhedsoplysninger. Du kan nu vælge at se en liste over dine aktuelle og historiske køretøjer. Står bilen som historisk, er det fordi køber har klaret omregistreringen. Står den stadig som aktuel, er det fordi køber endnu ikke har fået det gjort.

Forsikring ved ejerskifte

I dag er det så nemt, at din bilforsikring automatisk bliver informeret om ejerskiftet, når omregistreringen foretages af køber. Du behøver således ikke selv tage kontakt til de forsikringsselskab. Det betyder også, at eventuelle forudbetalter ejerafgifter refunderes, når forsikringen bliver gjort opmærksom på omregistreringen. 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk