Sådan vælger du den rigtige autostol

Sponsoreret

Når du skal på bilferie i Europa, køre fra dagpleje til hjemmet eller i det hele taget bare fragte junior fra A til Z, er det alfa og omega, at sikkerheden er i top. Og lige når det kommer til små børn, bør du ikke løbe nogen som helst risiko, da børn og babyer er ekstra udsatte ved sammenstød eller andre uheld. Hvor det måske eksempelvis kan være fristende at bruge en vikle, kan det på ingen måde anbefales. Selvom vikler er praktiske ift. at have et barn med sig på farten, skal du huske autostolen, når transporten foregår med bil. I denne artikel får du en håndfuld praktiske råd ift. at finde en passende autostol til dit barn.

Vælg en stol, der passer til højde, alder og vægt

Der er ikke én autostol, som passer bedst til alle børn. Valget afhænger nemlig i høj grad af dit barn, herunder navnlig alder, højde og vægt. Små spædbørn skal nemlig ikke have den samme autostol som ældre børn, hvor du i stedet bør lægge vægt på andre funktioner og egenskaber. Fælles for alle autostole er naturligvis, at sikkerheden altid skal være det primære fokus. Inden du køber den første og bedste autostol på nettet bør du således sørge for at måle og veje dit barn, så du er sikker på, at du ender med en autostol, der passer til lige netop jer.

Sele eller isofix?

Generelt opdeler man autostole i hhv. selemonterede og isofix-stole. Selemonterede stole er, som navnet antyder, autostole, som monteres ved hjælp af din bils almindelige 3-punktsele. Især i gamle biler og modeller, hvor det ikke er muligt at montere en isofix-stol, er denne løsning den eneste relle mulighed. I nyere biler anbefaler FDM dog, at man vælger en isofix-stol. Disse klarer sig generelt væsentligt bedre i tests og mindsker i øvrigt risikoen for, at du ender med at montere autostolen forkert, hvilket kan have fatale konsekvenser. Undersøg derfor, om du har mulighed for at få monteret en isofix-autostol i din bil. Hvis det er tilfældet, bør du som udgangspunkt vælge denne løsning.

Brugt eller ny?

Rigtig mange vælger at købe en brugt autostol på nettet, fx DBA, mens mange familier også har stole, der går i ”arv” på tværs af familien, efterhånden som børnene bliver store nok til at sidde i bilen uden en autostol. Det kan være en god måde at spare penge at købe brugt, men du bør i denne forbindelse selvfølgelig være opmærksom på, at kvaliteten er i orden. Mange gamle modeller har ikke de samme sikkerhedsfunktioner og kan være slidte, ligesom at ny teknologi i de seneste år har højnet både sikkerhed og komfort markant.

Prisen bør i sig selv ikke være det afgørende moment, men kan du finde en brugt autostol, eventuelt oven i hatten en nyere model fra en anerkendt producent, bør du ikke lade dig afskrække af, at stolen tidligere har været brugt. Det vigtigste er under alle omstændigheder, at du ikke går på kompromis med sikkerheden.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk